Hvis du er kommet i den uheldige situation, at du er blevet registreret som en dårlig betaler i RKI, er dine muligheder for at låne penge blevet meget begrænset. Der findes dog nogle muligheder for at komme ud af RKI igen.
Kort om RKI
RKI (kaldes også Ribers og Experian) er et register hvor virksomheder har mulighed for at registrere privatpersoner eller andre virksomheder som dårlige betalere hvis de har penge til gode hos dem.
Virksomheder bruger derfor registret og dets oplysninger i forbindelse med kreditvurderingen af deres kunder – både nye og eksisterende kunder.
Hvis man er blevet registreret i RKI, har man begrænsede muligheder for at låne penge, få kreditkort, købe ting på afbetaling osv.
At komme ud af RKI
Det er din kreditor – dvs. den virksomhed du skylder penge – som skal slette dig fra registret igen. Derfor kan du, som den mest oplagte mulighed, blive slettet fra RKI ved at betale din gæld tilbage.
Men er det ikke muligt at betale din gæld af på én gang, findes der også andre måder at komme ud af registret på.
Den mest optimale løsning er at ringe rundt til alle dine kreditorer, hvis du skylder penge flere steder, og forsøge at lave en aftale om, at få samlet alle din lån ét sted. Du kan få oplyst hvem din kreditor/dine kreditorer er, ved at kontakte RKI. Derefter kan du forsøge at lave en afdragsordning med kreditoren om, at du med et realistisk månedligt beløb kan betale din gæld af i løbet af en given periode.
I forbindelse med aftalens indgåelse, kan du så gøre krav på at kreditoren samtidig sletter dig fra RKI, hvis du overholder din betaling i eksempelvis 3 måneder og dermed beviser at du er betalingsdygtig.
Hvis ikke det kan lade sig gøre at samle dine lån, kan du også indgå en lignende aftale med alle dine kreditorer på betingelse af, at de sletter dig fra RKI. Når alle dine kreditorer har meldt til RKI at de vil slette dig derfra, er du ude af registret. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er et krav til kreditorerne at slette dig hvis I indgår en afdragsordning – blot en mulighed.
Hvis du ikke har mod på selv at ringe rundt, findes der virksomheder som kan hjælpe dig med dette og som samtidig kan rådgive om gæld og budgetlægning
Lån trods RKI-registrering
Det er næsten umuligt at optage nogen former for lån hvis du står i RKI. Derfor er der meget få muligheder for at låne penge til at betale din RKI-gæld med.
Mulighed for husejere:
Hvis du er husejer, har du dog ofte mulighed for at optage lån, da du i det tilfælde kan stille huset som sikkerhed for lånet. På den måde kan du betale din gæld hos de kreditorer som har fået dig registreret i RKI og dermed blive slettet fra registeret. Men det er ikke alle der har mulighed for dette, og du bør derfor kontakte banken for rådgivning.
Mulighed for huskøbere:
Hvis du ikke er husejer, men gerne vil være det, findes der steder hvor du kan få lov til at optage et boliglån – på trods af din RKI-registrering. På den måde har du også, på længere sigt, mulighed for at komme ud af registeret.
Konklusionen er dog, at det er meget vanskeligt – nærmest umuligt – at låne penge hvis du er registreret i RKI. Den bedste vej ud af registeret er derfor, at du må arbejde hårdt og i stedet selv tjene pengene til at betale din gæld af.
Links:
Lån i hus trods RKI: http://www.boliglaan.dk/
Boliglån trods RKI-registrering: http://www.holmfinans.dk/
Flere råd om RKI og lån: http://www.lan-trods-rki.dk/
Hjælp og rådgivning: http://gaeldskompagniet.dk/