At blive registreret i RKI er for mange meget ubehageligt, og det kan være årsag til mange søvnløse nætter. Det føles som et overgreb på din frihed og selvbestemmelse, at andre skal bestemme, om du kan låne til hus, rejser og andre ting. Man kan vælge at søge med lys og lygte efter nye lånemuligheder til at betale gamle kreditorer med, men selvom mange reklamerer med, at de vil låne penge til folk, der er registreret i RKI, så er det ikke altid, at de lever op til de gyldne løfter, som de lokker folk til sig med. Du skal også være opmærksom på, at de årlige renter til sådanne lån kan være urimeligt høje.
Hvis du tager en søgning på ”lån penge til at komme ud af rki”, så vil du se, at du ikke er den eneste med problemet. Der er flere forums, hvor det diskuteres, hvad man kan gøre. Det er ikke altid, at alle råd virker. Nogen anbefaler, at man kontakter sine kreditorer og laver en afdragsordning med dem, samtidig med at man aftaler, at de skal bede om at få en slettet i RKI. Flere har prøvet det, men det er ikke altid det virker. Ikke alle kreditorer er indstillet på at slette dig, og nogle overholder ikke aftalen.
Andre vælger at blive stående i de krævede 5 år. I den periode har man ikke mulighed for at optage yderligere lån. Man kan så vælge at bo til leje og evt. lease en bil. Selvom det virker urimeligt og uoverskueligt, så kan det være en god løsning i en periode.
Hvis du er kommet ind i vanen med at låne til forbrug, så kan det være en hjælp at være registreret i RKI. Det er ikke nemt, men prøv at se det som en håndsrækning til dig, så du ikke skaber yderligere gæld. Det er sjældent en hjælp at optage nye lån, og hvis du er en af dem, der følger med i TV3’s program Luksusfælden, så vil du se, at de ofte bruger rki-registreringen som en hjælpende hånd, så deltagerne ikke optager nye lån. Selvfølgelig er det rarest ikke at blive optaget i RKI, men skulle det ske, så lad være med at vælge løsningen om at lån penge til at komme ud af RKI. Få hellere hjælp fra en finansiel rådgiver eller din bank. Der er som regel vaner der kan ændres, og lån der kan omlægges og gøres billigere.