At bo på vandet i en båd kan virke lidt tosset for den udenforstående. Men flere og flere opdager friheden ved et mobilt hjem med fantastisk beliggenhed. Det er ikke et hus. Men det er heller ikke kun en båd. Det er en husbåd. Og hvordan låner man lige penge til sådan én? Hvilke regler gælder ved lån til en husbåd?
Husbåde hører ikke under realkreditloven, og man kan derfor ikke tage et realkreditlån til finansieringen af sin alternative bolig.
Det har i det hele taget været meget problematisk at få finansieret sin husbåd førhen, da boligsituationen har været i modstrid med bådfarten. Det er man dog så småt ved at finde en løsning på. For at finansiere sit lån til en husbåd kan man nu tage et banklån.
Lån i banken
De færreste banker har et specifikt lån skræddersyet til finansiering af husbåde, da det stadig ikke er særlig udbredt.
Spar Nord
Hos Spar Nord havde man tidligere som en af de eneste banker på markedet valgt at sætte et lån op specifikt til husbåde. Det lignede et meget traditionelt boliglån.
Lånet kunne gå ind og dække op til 80 % af husbådens værdi, og kunne løbe i op til 30 år med 10 års afdragsfrihed. De resterende 20% kunen man eventuelt låne ved at stille sikkerhed i sin bil eller lignende.
DESVÆRRE tilbydes dette lån IKKE længere 🙁
Øvrige pengeinstitutter
Er du kunde i f.eks. Nordea, Danske Bank eller en helt tredje – er det dog også muligt at finde en løsning i de fleste tilfælde. Tag et møde med din bankrådgiver og forklar situationen.
De vil uden tvivl være villige til at finde et passende lån, såfremt din økonomi er i orden. Husk på at det jo er en forretning for dem. De er naturligvis interesseret i at tjene nogle penge på dig.
Lige meget hvilket lån du vælger, er det vigtig at huske alle de øvrige udgifter, der følger med en husbåd. For det første er der finansieringen af selve husbåden og pladsen på havnen.
Derefter er der forsikring og årlig udgift for vedligeholdelse. Der ryger også en god sjat penge, når den skal på land hvert andet år. Tag derfor et seriøst blik på din økonomiske situation og gerne en snak med banken, inden du skriver under på noget. Det kommer altid til at koste mere, end man lige regner med. Så med det i tanken – god fornøjelse og held og lykke.
Relevante links
www.nordea.dk
www.danskebank.dk
www.jyskebank.dk