Hvis du går rundt med en god idé til en virksomhed, kan det vel være, at du mangler pengene til at komme i gang.
Ved at læse med her kan du få nogle idéer til, hvordan du kan låne penge til din iværksætterdrøm.
Kom-i-gang lån
Regeringen har sat fokus på problematikken, der kan udspille sig for en iværksætter, der mangler kapital til at føre sine idéer ud i verden. Det betyder, at de har gjort det nemmere for dig som iværksætter at få adgang til lån og andre former for risikovillig kapital.
Du kan som iværksætter søge om et kom-i-gang lån hos Vækstfonden. Med denne type lån er du garanteret lånegaranti og rådgivning til at føre en selvstændig virksomhed. Lånet har en øvre grænse på 100.000 kr., mens man har en statsgaranti på 75 %.
Virksomhedens CVR-nummer skal desuden være under 12 måneder gammelt (dette tal kan dog variere for de forskellige banker).
Vækstfonden er tilknyttet 9 pengeinstitutter, hvor de konkrete lån vil foregå. Det er disse pengeinstitutter alene, som tager stilling til, hvorvidt de vil låne dig pengene.
Når du ansøger, vil de vurdere din forretningsplan og kompetencer. De vil ligeledes vurdere, om du er en plausibel låner. Du skal, som ved andre lån, stille sikkerhed i for eksempel virksomhedspant eller personlig kaution.
De tilknyttede pengeinstitutter er:
- Danske Bank
- Merkur, den almennyttige andelskasse
- Dronninglund Sparekasse
- Max Bank
- Morsø Sparekasse
- Nordea
- Nordjyske bank
- Andelskassen
- Sparekassen Hvetbo
Det er en god idé at indhente tilbud fra de forskellige institutter.
At starte en virksomhed
Når man skal starte en ny virksomhed, vil det i mange tilfælde kræve en brændende ildsjæl. Man skal være forberedt på en arbejdsuge på 60-80 timer, en eventuel lav indtjening og en bunke ting, man skal tage stilling til. Alt sammen noget der kendetegner opstarten.
Dertil kommer de praktiske overvejelser. Skal din virksomhed bestå af dig selv udelukkende, eller skal der være flere inkluderet? Hvor skal den ligge, og hvad skal den hedde?
Ledige, der vil starte virksomhed, som et bierhverv, skal kontakte deres a-kasse og få en tilladelse. Hvis du er i arbejde eller er studerende, må du gerne starte en virksomhed, medmindre du har restriktioner i din kontrakt.
Der er desuden kun krav om at melde sig som virksomhed, hvis:
- der er en indtjening på over 50.000 kr.
- du vil udbetale løn
- du skal betale lønsumsafgift
- du vil importere varer til videre salg eller eksportere til lande uden for EU
Der findes to lovpligtige forsikringer: arbejdsskade- og motoransvarsforsikring. Det er dit eget ansvar at tjekke, om disse forsikringer dækker din virksomheds behov.
Førstnævnte gælder for dine ansatte, hvis du har sådanne. Du kan også forsikre dig selv. Hvis du eller dine ansatte kommer ud for en arbejdsskade, skal det meldes til forsikringsselskabet hurtigst muligt og senest 9 dage efter skaden skete.
Motoransvarsforsikringen skal du anskaffe, hvis du har en bil i firmaet.
Socialt iværksætteri
Der findes en anden form for iværksættere, og det er de sociale iværksættere.
Det, der er kendetegnende for den sociale iværksætter, er, at hvor kapital er det hovedsaglige for den normale virksomhed, er dette blot et styrkende middel for denne genre iværksættere.
Sådanne virksomheder udspringer gerne ud fra en stærk lyst til at skabe nye løsninger på kendte problematikker. Og et sådant initiativ er lige såvel afhængig af en sund økonomi for at opbygge en fornuftig forretning.
På www.startvaekst.dk kan du læse meget mere om sociale iværksættere, kom-i-gang lån og i øvrigt blive inspireret og vejledt i at opstarte sin egen virksomhed.