Der er mange mennesker der spørger sig selv om det er muligt at få et sms lån eller en anden form for forbrugslån hvis de allerede er registret i RKI. Men inden vi ser nærmere på svaret, så lad os først lige tale om hvad RKI i er og hvorfor man bliver skrevet på deres lister og hvad det betyder for ens fremtidige lånemuligheder.
RKI er et register hvor långivere kan anmelde låntagere som ikke overholder deres forpligtelser i form af betaling af renter og afdrag. Når man låner penge ud til nogen så sker det ud fra nogle definerede regler som det forventes at begge parter i aftalen overholder. Det kan eksempelvis være, at der betales 10 procent i rente på det lånte beløb og at renterne forfalder hver måned. Dertil er der normalt en aftale om hvornår hovedstolen (det lånte beløb) skal betales tilbage, samt beskrivelse af hvilke gebyrer og andre omkostninger der kan løbe på i lånets løbetid. Derudover er der gerne en masse juridisk tekst som man skal skrive under på inden man kan få pengene udbetalt.
I denne aftale står der også hvad der sker hvis man som låntager ikke betaler som man har lovet og i de fleste tilfælde betyder det, at man bliver sendt til Ribers (RKI) som registrerer dig som en ”dårlig betaler”. Det vil sige at du nu står på en offentlig tilgængelig liste over folk der ikke overholder deres økonomiske aftaler.
Er du havnet i den situation, så kan der være nok så mange grunde til at det er sket, men faktum er, at der har været en aftale som ikke er blevet overholdt og hvis det er tilfældet, så er det vigtigt for andre potentielle långivere at kunne finde ud af det, så de kan vurdere om de vil låne penge til dig når du allerede en gang har vist, at du ikke er i stand til at overholde aftaler.
Sletning fra RKI’s register
Så længe man står i RKI’s register, så er det overordentligt svært at låne penge nogen som helst steder. Banker og de mere almindelige låneinstitutter vil slet ikke tale med dig og kun de mere uortodokse långivere vil overveje at låne deres penge til dig. Betale du derimod det du skylder inkl. eventuelle strafrenter mv., så bliver du slettet fra RKI’s liste og du vil igen være i stand til at optage lån rundt omkring.
SMS lån trods RKI registrering
Når du er registreret i RKI og stadig leder efter en mulighed for at låne flere penge, så må jeg desværre skuffe dig. Alle de forbrugslån der tilbydes online har en passage i deres betingelser der hedder, at du ikke må være registreret i hverken RKi eller tilsvarende register. Er du det, så er pengekassen lukket.
Men hvad gør man så hvis man virkelig står og mangler penge? Der er naturligvis stadig den mulighed, at låne fra venner og bekendte, men ellers er der kun de mere skumle långivere tilbage. Her taler vi om lånehajer og lignende individer som du ikke har lyst til at komme på tværs af. Da de ikke kan true dig med registrering i RKI og næppe heller vil ty til retssager, så er den sidste mulighed fysisk afstraffelse. Vi taler om rockere og andre hårde personer hvis job det er, at inddrive pengene på en udefinerbar måde. Det er ikke noget du har lyst til at blive involveret i.
Hvis du mangler penge, men ikke kan låne
Står du og mangler penge og er muligheden for at optage et lån udelukket, så er de eneste to alternativer at enten stjæle dem (kan absolut ikke anbefales) eller at tjene dem (kan anbefales). Selv når jobmarkedet er dårligt, så er der mange der har brug for et sæt ekstra hænder. Du kan naturligvis ikke tjene mange tusind kroner på få timers arbejde, men du kan tjene nok til at der kommer mad på bordet.
Eksempler på arbejde kan være græsslåning, bilvask, klipning af hæk, hundeluftning, avisruter og mange andre ting. Det er i bund og grund kun din fantasi der sætter grænser.
Det er måske ikke en interessant løsning, men det er den løsning der vil virke bedst. At låne penge når man allerede har lånt penge og ikke kunne betale, er et skråplan og det er vigtigt at få det stoppet hurtigst muligt. Hvis ikke det sker, så vil du leve resten af dit liv i en forgældet situation, registret i RKI og uden mulighed for nogensinde at komme til at eje dit eget hjem da ingen vil låne dig pengene.
Har du spørgsmål eller brug for uddybende forklaringer, så skriv gerne i kommentarerne herunder så jeg kan forsøge at hjælpe dig.