Nogle gange kan det være svært at finde penge til de månedlige udgifter. Hvis du skal låne penge for at have råd til huslejen, kan du her læse hvordan.
Et forbrugslån vil være en god løsning som supplering til huslejen. Der er mange firmaer, som tilbyder dette lån, hvor du ikke behøver at stille sikkerhed for lånet. Du kan også finde lån, hvor de tilmed bevilger lån til dem, som er RKI-registreret.
Du skal være ekstra opmærksom, når du overvejer at optage denne type lån. De vil altid være dyrere end det, du kan få i banken, da långiveren tager en større risiko ved at låne dig penge uden sikkerhed.
Hvis du ikke har et hus at stille i pant eller anden værdi, kan du eventuelt få en til at kautionere for dig. At der er nogen der kautionerer for dig betyder, at de hænger på regningen hvis du af en eller anden grund ikke betaler det du skal.
Forberedelser til lånet
Det er altid en god idé, at indhente forskellige tilbud, hvis du vælger et lån uden sikkerhed. Du kan nemt sammenligne lånene ved at kigge på ÅOP. Tallet står i procent og angiver hvor store de årlige omkostninger er for lånet.
Det er endvidere klogt at tage en snak med en rådgiver i banken. De kan hjælpe dig med at finde den bedste løsning i din situation.
Du kan med fordel vælge at tage lånet i din bank. Inden banken bevilger dig lånet, vil de kigge på din økonomi og dine årlige udgifter og indtægter. Det gør de for at vurdere, om du vil være i stand til at håndtere lånet og tilbagebetalingen af samme.
Læg dit lån om og få en lavere husleje
Hvis du har et realkreditlån, er en anden mulighed at lægge dette om og på den måde få en lavere husleje. Der er dog både fordele og ulemper ved dette. Her er nogle forskellige eksempler på, hvad du kan gøre.
Først og fremmest kan du vælge en afdragsfri periode, som kan vare op til 10 år. Dette er en hurtig og mærkbar løsning nu og her, men det betyder samtidig blot, at afdraget bliver større i den anden ende. Desuden sparer du kun op i din bolig, så længe du betaler afdragene.
En anden mulighed er at skifte til et rentetilpasningslån. Her er renten variabel, og du kan derfor både komme ud for en lavere og højere rente end den, du er vant til. Fordelen ved dette lån er, at du får den laveste rente her og nu. Ulempen er at din fremtidige husleje er ukendt og kan stige.
Endnu en mulighed er at forlænge dit lån. Hvis du har haft dit realkreditlån over en længere periode, vil du typisk kunne starte forfra med et nyt 30-års varigt lån. På den måde får du fordelt den resterende gæld over en længere periode.
Her er ulempen, at lånet er længere tid om at få ud af verden, og det bliver desuden dyrere i omkostninger. Dertil kan komme en udfordring hvis dit hus i mellemtiden er faldet i værdi, så det skal du være opmærksom på inden du beder om en ny vurdering.
Sluttelig kan du lægge dit lån om til et fastforrentet lån, og dermed få en lavere rente. Hvis renten er faldet vel at mærke.
Snak med din rådgiver
Om du lægger dit lån om eller tager et forbrugslån er op til dig. Igen kan det anbefales, at tage sig en snak med sin bankrådgiver om fordelene og ulemperne ved de forskellige muligheder, der findes.
Husk dog på, at din bankrådgiver også er interesseret i at sælge dig de varer som banken har på hylden, så brug altid din sunde fornuft inden du træffer et endeligt valg.