Når man står i en akut situation hvor man mangler penge, så ser man naturligvis helst, at det er så nemt og smertefrit som muligt at optage et lån. Tidligere kunne man låne penge i banken eller diverse sidegadevekselerere, men i dag er der kommet et utal af muligheder i tak med internettets udbredelser. Det betyder, at adgangen til lån og muligheden for at få fat i penge fra dag til dag er øget betydeligt.
Men det er en ting at det er blevet lettere, men det betyder desværre også, at der er nogle bagsider som man skal være meget opmærksom på hvis man gerne vil optage et lån. Det vigtigste af dem er, at det i stort set alle tilfælde er meget dyrt at optage et hurtigt lån og specielt hvis der ikke skal stilles nogen form for sikkerhed. Vi taler hurtigt om 20 procent, 30 procent eller måske helt op til 40 procent i rente for at få lov til at låne nogle få tusind kroner. Dertil kommer der ofte et hav af gebyrer, så reelt er omkostningen endnu større.
Derfor skal man altid overveje med sig selv, om det at det er nemt kan opveje det at det er utrolig dyrt. Alternativet er nemlig, at se om man kan få lånet i banken til en væsentlig lavere rente, men mod at man leverer lidt mere dokumentation for hvordan pengene skal bruges, kan stille et eller andet til sikkerhed for lånet og at man har tålmodighed til at vente bare en anelse længere indtil sagen er behandlet.
Som vi ser det er der tre former for hurtige lån du kan tage. Lånene som sådan er de samme, men forskellen ligger i hvordan du vælger at bruge pengene. Vi kalder dem de smarte, de ligegyldige eller de dumme.
De ”smarte” nemme lån
Når vi taler om noget der er ”smart”, så mener vi i den forstand, at det giver økonomisk mening at tage lånet selvom det koster høje renter og dyre gebyrer. Den bedste måde at forklare det på er ved at tage et tal eksempel, så du kan se hvorfor vi mener, at det kan være en god ide at låne på denne måde.
Hvis vi antager, at du står foran en mulighed for at købe en brugt bil. Prisen er 10.000 kroner, men da du er uddannet mekaniker eller bilforhandler, så ved du med det samme, at du vil kunne sælge den videre for 25.000 kroner uden yderligere omkostninger indenfor en uges tid. Problemer er, at du ikke har de 10.000 kroner og du har derfor brug for at låne pengene hurtigt inden sælger finder en anden der også kan se, at det er en god handel.
Tager du et af de mange sms lån eller forbrugslån der findes, så skal du forvente at det vil koste dig 5-800 kroner i opstartsgebyrer. Dertil kommer, at det vil koste dig 40 procent i årlig rente (for at tage det dyre eksempel) eller hvad der svarer til 4.000 kroner om året. Men da du kun har brug for at låne pengene i maks. 14 dage, så er den reelle renteomkostning ikke 4.000, men derimod kun omkring 154 kroner. Runder i op er dine samlede låneomkostninger derfor under 1.000 kroner.
Når du så sælger bilen får du de 25.000 kroner ind på kontoen, betaler de 10.000 kroner du skylder + de knap 1.000 kroner i renter og gebyrer. Tilbage har du en fortjeneste på 14.000 kroner. Se det er en smart måde at låne dyre penge på.
Havde du omvendt gået til din bank, så havde det muligvis taget så lang tid at få lånet, at sælger havde fundet en anden køber. Den eneste forudsætning for at dette er ”smart” er naturligvis, at du ved hvad du gør og at du vurderer korrekt, når du kigger på om det er en god handel du er ved at gøre eller ej.
De ”ligegyldige” nemme penge
Når vi taler om at noget er ligegyldigt, så betyder det, at der ikke vil være nogen økonomisk gevinst ved at optage det hurtige lån. Skal vi forsætte med samme eksempel som ovenfor, så handler det i bund og grund om, at hvis du kun kunne sælge den nyindkøbte bil til 11.000 kroner eller måske 15.000 kroner hvis du skulle vente et helt år med at komme af med den, så ville du ikke have haft nogen økonomisk gevinst og det hele havde i været ligegyldigt set ud fra et økonomisk synspunkt.
Der kan naturligvis sagtens være andre grunde til at det alligevel var en god ide, men ikke hvis vi ser på det med de økonomiske briller.
De ”dumme” nemme lån
Som du måske allerede har gættet, så er det her rigtig mange af de mennesker der optager forbrugslån havner. Selskaberne der tilbyder lånene vil gerne have at de havner her, for det er her de tjener de fleste af deres penge. Derfor er det også denne type lån der bliver reklameret heftigt for og dem som mange mennesker lader sig lokke af. Du han sikkert set dem i fjernsynet når der lokkes med, at du kan låne penge til at rejse, til at købe nyt fjernsyn, ny computer eller en anden luksus ting som mister sin værdi i det øjeblik den bliver købt.
Der hvor disse lån bliver rigtigt farlige er, når de gentagne gange optages for at købe ting og sager. I starten går det fint og man har råd til at betale den månedlige renteudgift, men langsomt som man låner mere og mere, så bliver renten større og større og man har mindre tilbage af sin løn til at betale de normale faste udgifter.
Pludselig bliver man nødt til at låne til at betale de faste udgifter og ender det helt galt, så skal man låne til at betale sine renter. At det så er ulovligt at optage lån, velvidende at man ikke er i stand til at betale dem tilbage er så en anden snak.
Det vigtige for dig er, at du ikke havner i den sidste onde spiral. Det kan være svært at lade være med at blive fristet af de mange reklamer og tilbyd man bliver præsenteret for, men det er bydende nødvendigt hvis ikke du vil havne i en negativ gældsspiral.
Erfaringer og historier
Hvis du selv har prøvet en af de tre tidligere nævnte ”smarte”, ”ligegyldige” eller ”dumme” lånetyper, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv en kommentar nedenfor og lad os sammen hjælpe endnu flere til at undgå at komme galt af sted med for meget gæld og i stedet hjælpe alle til at foretage flere af de smarte lån som kan gøre alle rigere.