Hvad enten du er på vej til Århus eller du leder efter en ny bolig i Smilets By, så har du mulighed for at låne pengene til indskuddet af Århus Kommune. Du skal bare ikke finde en privat udlejer og du må ikke tjene for mange penge.
Jeg har fundet en lækker lejlighed, men har ikke pengene til indskuddet?
Der er rigtig mange mennesker, der gerne vil bo i Århus og specielt studerende, der har fået plads på deres drømmeuddannelse. Derfor kalder man med rette Århus for en studenterby.
Men uanset om du er tilflytter eller studerende, der gerne vil flytte hjemmefra eller måske en århusianer, der grundet forskellige omstændigheder har brug for en ny lejlighed, så er der hjælp at hente.
Så har du fundet en lækker lejlighed, så er det bare om at komme ned til Århus Kommune og ansøge om lån til indskuddet, hvis du ikke selv har pengene lige nu.
Hvor finder jeg en lejlighed?
Det er afgjort sværest at finde en lejlighed eller et værelse i Århus omkring semesterstart, der ligger i august måned. Det er der, alle de nye studerende leder (og kæmper) efter et sted at bo – faktisk har der været flere år, hvor der er folk, der har bosat sig i skurvogne byens universitetspark midlertidigt, fordi der ikke har været ledige lejemål.
Hvis du bliver skrevet op til et lejemål i god tid – og her mener jeg gerne flere år før – så har du en god chance for at være længere oppe på ventelisterne. Du må jo gerne skrive dig op til et lejemål flere forskellige steder – og i flere forskellige byer – uden at benytte dig af det tilbud, der måtte komme.
Jeg vil ikke bo i en ghetto
Selvom Århus har haft meget omtale og i særdeleshed omkring Gjellerupparken, så er der rigtig mange andre almene lejeboliger i og omkring Århus. Så du behøver slet ikke bekymre dig om at skulle bo i en ghetto.
Og når det er sagt, så er det nogle rigtig gode lejligheder, der findes i Gjellerupparken og miljøet er blevet meget bedre.
Jeg ved ikke, hvem jeg skal kontakte
Nedenunder finder du en række links til bl.a. kommunen og en række boligforeninger, hvor det vil være klogt at blive skrevet op, selvom du ikke lige har brug for en lejlighed lige nu.
Mange af lejemålene er der rigtig mange års ventetid på, så hvis du f.eks. gerne vil have en ældrebolig, når du bliver gammel, så er der god grund til at blive skrevet op, mens du er ung.
Links:
Her finder du Århus Kommune og nærmere betegnet Borgerservice, der kan hjælpe dig i forhold til bolig og indskud:
Århus Kommune: Tlf.: 89 40 20 00, www.aarhus.dk
I Århus har en række af de almene boligforeninger lavet en fælles hjemmeside, hvor du kan søge på over 40.000 lejeboliger: www.aarhusbolig.dk
Derudover findes der også disse tre boligforeninger:
Midtjysk Boligselskab: Tlf.: 86 52 21 77, www.midtjyskboligselskab.dk
Beder-Malling Boligforening: Tlf.: 70 27 97 97, http://www.domibolig.dk/
Lejerbo: Tlf.: 70 12 13 10, www.lejerbo.dk
Og så findes der et utal af kollegieværelser i og omkring Århus – det er selvfølgelig kun til studerende.
Kollegiekontoret i Aarhus: Tlf.: 86 13 21 66, www.kollegiekontoret.dk
Men du kan også søge ungdomsboliger samtidig – det gør du her:
Ungdomsbolig Aarhus: Tlf.: 86 13 21 66, www.ungdomsboligaarhus.dk