Fritidshus, sommerhus, feriebolig – kært barn, mange navne.
Siden 60’erne har det været populært at anskaffe sig en ekstra bolig med det formål at komme væk fra de vante omgivelser i sin ferie.
Og konceptet holder stadig den dag i dag og rigtig mange finder det attraktivt at have sin egen lille oase.
Hvad du gør, hvis du er interesseret i at låne penge til dit eget lille paradis, og hvilke overvejelser du skal tage i betragtning, kan du læse mere om her.
Så mange forskellige lån – hvad skal jeg vælge?
Lige ved første øjekast kan det virke rimelig uoverskueligt at skulle beslutte sig for hvilket lånetilbud, der passer til dine behov. Helt grundlæggende skal du først beslutte dig, om du vil have en fast eller en variabel rente. Den variable rente følger med det såkaldte flex-lån og varierer med markedsøkonomien.
Det vil sige, at alt efter om det går godt i Danmark, vil renten være høj eller lav. Den fastlægges for et år af gangen. Modsat findes der den faste rente, som ligger fast fra start af. Alt efter dit temperament må du vurdere hvilken slags rente, der passer dig bedst.
Når du skal navigere i labyrinten af lånetilbud, er et råd desuden at holde øje med ÅOP-tallet. ÅOP står for de årlige omkostninger i procent, og med dette tal kan du nemt se hvilke lån, der er de billigste.
Du gør endvidere altid klogt i at snakke med din bankrådgiver, før du begiver dig ud i et lån af denne størrelse.
Kan alle låne penge?
Nej – der er en række ting, der skal være i orden for, at man kan blive godkendt til et lån. Din indtægt skal være stabil og din økonomi ligeså. Altså står du også i bedre kurs, hvis du ikke i forvejen har gæld at betale.
Men hvis din økonomiske situation er god og sund, vil du i de fleste tilfælde kunne regne med at blive bevilliget et lån. Nogle vil føle det som en personlig krænkelse at blive tjekket efter i sømmene, men man må huske, at det lige såvel er smart fra långiverens side, som det er smart for dig. Når arbejdet bliver gjort ordentligt er risikoen for, at du ender i problemer mindre.
Overvej grundigt
Inden man begiver sig ud i at købe et fritidshus, er der en række ting, man bør tage i betragtning. Selvom der følger en masse gode oplevelser med i købet, er det ikke altid en dans på roser at have en ekstra bolig at tage sig af. Der vil være regninger for den ekstra bolig og dertil kommer renovering, rengøring og almen pleje af huset.
Dette kan omvendt også blive en del af glæden ved at eje et fritidshus, og hvis man kan gøre malingen af gavlen til en leg, er man godt på vej.
En sidegevinst ved et fritidshus er de penge, man kan tjene på at leje det ud, når man selv er hjemme eller andetsteds.
De mest populære områder i Danmark
Der findes over hele landet områder at købe fritidshuse i. De fleste danskere vil gerne have en kort transporttid til deres hus, så de har mulighed for at komme hurtigt dertil. Derfor vælger de et område, der ligger tæt på deres egen bolig. På en top tre ligger byerne Ebeltoft, Rørvig og Nykøbing Sjælland. Alle ligger tæt på havet og er derfor en ideel egn for badeglade danskere at tilbringe sommerferien i.
.. eller måske Sverige?
Nabolandet er også i høj kurs hos både danskere, tyskere og nordmænd, når det kommer til at købe sig et fritidshus.
Undersøgelser viser, at 33 % af fritidshusene i området Småland er ejet af danskere, så hvis man vælger denne egn, er der god chance for at få en dansk nabo.
De klassiske røde ødegårde er en sand vinder, hvis man ønsker sig et fritidshus på den anden side af Øresund.
Nyttige links:
Du kan finde en masse information om emnet på nettet, og her er et par af siderne, der kunne være relevante for dig.
www.rd.dk
www.boliga.dk
www.home.dk
www.sydsverige.dk