Når du skal låne penge til din nye ejerlejlighed, skal du se dig godt for.
Forskellene mellem de forskellige typer af lån er nemlig stor og det kan betale sig at veje fordele og ulemper op mod hinanden, ikke bare i forhold til din nuværende økonomiske situation, men også din fremtidige økonomiske situation.
Selvom det er svært at spå om fremtiden, så kan du med fordel planlægge din månedlige udgift til din ejerlejlighed.
Typer af lån:
Der findes to forskellige lån til fast ejendom, nemlig et såkaldt obligationslån og et såkaldt flexlån. Obligationslånet er kendetegnede ved en fast rente i hele låneperioden og på den måde kan du nøjagtigt budgettere med et fast udgift hver måned.
Flexlånet er – som navnet antyder – kendetegnede ved at renten ændrer sig. Det vil sige, at du i nogle perioder kan komme til at sidde med en mindre husleje, men du skal være opmærksom på, at du også kan komme til at sidde med en højere husleje i en periode.
Lige i øjeblikket er flexlånet det billigste realkreditlån, du kan få, men det kan altså ændre sig.
Hvad skal jeg vælge?
Alt efter dit nuværende behov og ikke mindst dit temperament skal du altså vælge mellem et totalt overblik over din huslejeudgift eller den mere usikre løsning, hvor du skal have luft i din økonomi til at kunne klare en større udgift.
Er du f.eks. nyuddannet ingeniør, der i dit første job får en relativ lav startløn, kan der være god mening med at vælge et flexlån lige nu – på den måde vil du sidde billigere i det i starten og når du så begynder at tjene flere penge, kan du også klare en større udgift.
Men sidder du i et fast arbejde, hvor der ikke er udsigt til de store ændringer i din indtægt, så kan der være fornuft i at vælge et obligationslån, hvor du kender udgiften på forhånd og fremover.
Tillægsmuligheder:
Uanset hvilke lån, du vælger, har du muligheden for at få nogle afdragsfrie år, hvor du kun betaler renter og afgifter.
Fordelen er naturligvis, at du sidder med en billigere udgift til boligen, mens ulempen er, at du ikke nedbringer din restgæld i boligen.
Igen kræver det et overblik over din nuværende økonomiske situation og en formodning om, hvad fremtiden vil bringe. Hele 20 år kan du vælge at få afdragsfrit, men det handler meget om det tilbud, du kan få hos dem, du vil låne hos.
Hvis du vælger et flexlån, kan du sikre dig mod for høje udgifter ved at vælge et lån med et såkaldt renteloft.
Fordelen er, at der er sat et maksimum for, hvor meget du kan komme til at betale. Ulempen er, at renten er lidt dyrere for sådan et lån.
Hvem kan låne mig pengene?
Boliglån formidles via banker og realkreditinstitutter. Det er en fordel at afsøge markedet for tilbud, for selvom de største realkreditinstitutter reklamerer mest og størst, så er de ikke nødvendigvis billigst.
Du bør også tale med ikke bare din egen bank, men også nogle andre, for at se hvor du kan få det bedste tilbud.
Via nedenstående link kan du sammenligne renter og gebyrer fra en lang række banker og realkreditinstitutter.