Når du køber en ejerlejlighed, vil du efter al sandsynlighed også automatisk blive medlem af en ejerforening. Det er der, alle ejerne samles og kan diskutere og vedtage alt fra husregler til renovering.
Som ejerforening har man mulighed for at låne penge til f.eks. renovering af bygningen. Det kan være taget skal udskiftes eller I vil have nyt gårdanlæg?
I sådanne tilfælde er det vigtigt at finde ud af, hvilket lån der skal optages og ikke mindst hvordan du – som individuel ejer – kan komme til at hæfte for lånet.
Hvem skal I låne penge hos?
Alle banker vil sikkert gerne give jer et rigtig godt tilbud, men sørg for at indhente mere end ét tilbud.
Et lån er en vare og det er op til jer, hvor I køber den henne. Det er vigtigt at bemærke, at medlemmerne i en ejerforening sagtens kan have forskellige banker og at ejerforeningen optager et lån i en helt anden bank.
I kan som hovedregel ikke låne i et realkreditinstitut, da der er tale om individuelle ejerlejligheder, med mindre I naturligvis vælger at låne hver især.
Hvordan hæfter du?
Der er stor forskel på typer af lån og hvilke krav der stilles. For det første kan banken stille krav og for det andet bør det være nedfældet i ejerforeningens vedtægter, hvordan det enkelte medlem skal hæfte for et fælles lån.
Som hovedregel hæfter alle medlemmer solidarisk – det vil sige, at I deler lånet i forhold til, hvor stor jeres lejligheder er. Men din ejerforening kan have bestemt noget andet og det er værd at undersøge.
Der er nemlig mulighed for at hæfte direkte, hvor du som ejer kan komme til at hæfte alene. Der er også mulighed for at hæfte subsidiært, hvilke betyder at kreditorerne først ser, om ejerforeningen har penge og først derefter går til ejerne.
Det er som sagt mest normalt at hæfte solidarisk og det er der ikke noget unormalt i.
Vær også opmærksom på:
Sørg for at indhente forskellige tilbud på selve renoveringen, inden I går til bankerne. Nogen gange er det ikke nødvendigvis de store firmaer, der kan gøre det bedst og billigst – prøv også de små lokale håndværkere, der tit kender en masse andre håndværkere, der kan hjælpe.
Der kan også være stor forskel på, hvad den endelige regning kommer til at lyde på og ikke mindst hvad der bliver lavet (og hvordan), så sørg for at læse ordrebekræftelsen igennem flere gange, inden I skriver under og sætter renoveringen i gang.
Er I i tvivl om noget, så kan det tit betale sig at hyre en advokat eller en uvildig håndværker til at gennemse tilbuddet.
Husk også, at du som medlem af en ejerforening har krav på at se vedtægterne og budgetterne – det er ikke kun forbeholdt en bestyrelse.
Hvem kan hjælpe?
Ejerforeningen kan vælge at ansætte en professionel administrator eller en advokat.
Behovet for hjælp udefra afhænger naturligvis af omfanget af jeres renovering og jeres egen erfaring med sådanne projekter – hvis der er en del håndværkere i jeres ejerforening, er det måske værd at overveje at lave renoveringen selv.
Det kan dog være fornuftigt at overveje muligheden for hjælp udefra, særligt hvis det er første gang, I som ejerforening skal lave omfattende renoveringsarbejde og låne penge til det.
Links:
Normalvedtægt for ejerlejligheder – her kan du læse lovteksten:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26866
