Ja, der er mange fordele ved at have en god cykel.
Det er sandt at sige en meget billigere løsning end en bil. Arbejder du i byen letter det besværet med at finde en parkeringsplads og i myldretiden kommer man generelt hurtigere rundt samtidig med du får motion.
Det sker uden at du forurener miljøet, som du ville have gjort med en bil.
Måske er du sportsentusiast og skal bruge en racer eller en trekking cykel som hurtige kan løbe op i nogle store beløb. Alt efter hvad netop dine behov er, er der nogle få ting du bør være opmærksom på inden du giver dig i kast med dit køb.
Hvilken cykel skal jeg have?
En cykel er for de fleste ikke nogen voldsom investering. Hvis det ”bare” skal være til hverdagsbrug, kan langt de fleste nøjes med en brugt eller en billig fra cykelhandleren eller et givent varehus. Husk, hvis du f.eks. køber en brugt cykel gennem Gul & Gratis eller Den Blå Avis, skal man altid sørge for dokumentation for hvor cyklen er købt, så der således er bevis for at den ikke er stjålet.
Det er jo ikke altid men kan nøjes med en billig eller brugt, og skal man af med flere penge end man har på kontoen til sådan et køb, må man i gang med nogle overvejelser.
Hvilket lån passer til mit valg af cykel?
Mange cykelhandlere og varehuse tilbyder en afdragsordning på din nye cykel. Dette kan i mange tilfælde være en udmærket idé, men husk altid at få styr på ÅOP (årlig omkostning i procent) og oprettelsesgebyr. Et tilbud kan se rigtig fornuftigt ud, men i sidste ende kan du ende med at betale for to cykler og kun få én.
Er det en dyr mærkecykel, f.eks. racer, trekking eller el-cykler der har fanget din interesse, kan disse nemt løbe op og koste mere end 20 000 kr. Har du ikke pengene til det og skal have det finansieret er det en god idé at tale med dit eget pengeinstitut om nogle forskellige alternativer til et lån ved forhandleren.
Ét alternativ er at få etableret/hævet en kassekredit så du kan betale cyklen kontant. En anden mulighed er et forbrugslån. Det er svært at gennemskue hvad der er billigst i din situation før du har snakket med din bankrådgiver.
En vigtig ting man også skal overveje i forbindelse med hvor man optager sit lån til sin nye cykel, er forsikringen. Ofte samarbejder dit pengeinstitut med et forsikringsselskab som kan forsikre den mod tyveri. Er det en dyr cykel er det også en fordel at få den kaskoforsikret således man kan få skader erstattet ved eventuelle styrt.
Et hurtigt lån
Det er fristende at tage et hurtigt lån til ens drømmecykel. De første resultater på internettet om lån til en cykel er hurtige ”billige” forbrugslån. Desværre ender de ofte med at blive det omvendte – langsomme og dyre at afdrage på. Det bedste råd man kan give er altid at gå til sin bankrådgiver i sin egen bank og så træffe sit valg derefter.
Nyttige links:
www.mybanker.dk – en hjemmeside der giver et overblik over banker, lån, renter og afdrag der kan hjælpe dig i din situation.
www.feltet.dk – cykelforum, læs om andre cykelrytteres erfaringer.