Ved tilbygning, renovering eller nybyggeri kan det være nødvendigt for andelsboligforeninger at tage et lån hos banken.
For at gøre det hele mere overskueligt, har vi her samlet de forskellige typer af lån, som en andelsboligforening har mulighed for at tage.
Generelt har lånene en løbetid på op til 30 år, og kan dække op til 80 % af omkostningerne til byggeriet.
• Obligationslån
Hvis man som forening ønsker økonomisk stabilitet, vil et obligationslån være optimalt. Med en fast rente og ydelse samt mulighed for at kunne omlægge det, er obligationslånet det sikre valg. Til gengæld har man ikke mulighed for at mindske gælden i tilfælde af en faldende rente.
• Kontantlån
Et kontantlån lægger sig meget tæt op ad obligationslånet. Den eneste forskel er, at man først kan vide sig sikker på renten – og dermed ydelsen – når kursen er fastlåst.
• Tilpasningslån
Tilpasningslånet er egentlig bare et kontantlån med variabel rente. Den tilpasser – deraf navnet – sig markedsrenten, og ydelsen er derfor svingende.
• Afdragsfrie lån
Har man brug for noget luft i økonomien, kan man vælge at gøre sit tilpasningslån afdragsfrit. Dette kan løbe i op til ti år.
Nykredit afdragsfrie lån
Hvis andelsboligforeningen for eksempel står over for et stort renoveringsprojekt, kan det være nødvendigt at optage et afdragsfrit lån, for at holde den månedlige ydelse nede. Det er dog vigtig hele tiden at være opmærksom på, at ydelsen vil stige ved afdragsperiodens ophør. Nykredit tilbyder andelsboligforeninger et valg mellem fire forskellige typer lån med mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år. Selve lånet kan have en løbetid på op til 30 år.
Fastforrentet kontantlån
Traditionelt realkreditlån lån (baseret på obligationer) med fast rente og ydelse under hele perioden med mulighed for at omlægge lånet.
RenteMax
Som navnet hentyder giver man her renten et loft – et max. Man har med en variabel rente at gøre, men som indlagt sikkerhed sætter man loft på den. Typisk vil renteloftet ligge mellem 4- og 6 %. På den måde kan man udnytte den faldende rente og samtidig sikre sig mod voldsomme rentestigninger. Man har mulighed for at gøre lånets første 10 år afdragsfrie.
CIBOR6
Nykredits nye realkreditlån hedder CIBOR6. Navnet kommer af Copenhagen Interbank Offered Rates, som er den rente banker tilbyder for indskud til andre banker. Det vil ofte være den billigste rente, som kan udbydes i danske kroner, og så fastsættes den hvert halve år.
Det er muligt at sætte loft på renten, og dermed sikre lånet yderligere. Realkreditlånet kan dække op til 80 % af byggeriet. Et alment banklån vil normalt kunne tage sig af de resterende 20 %. Hvis man så samler de to lån hos Nykredit, vil det være muligt at sætte et loft på begge lån.
Tilpasningslån
Nykredits tilpasningslån har en variabel rente, men det er muligt selv at bestemme med hvilket interval renten skal tilpasses markedsrenten.
Hvis man vælger F1, refinansieres lånet en gang om året. Dette er den billigste udgave af tilpasningslånet. Den dyreste udgave er en tilpasning af rentesatsen hvert tiende år – et såkaldt F10 lån. Lånet kan løbe over op til 30 år med 10 års afdragsfrihed, som kan lægges efter behov.
RenteMax, CIBOR6 og Tilpasningslånet kan alle tegnes i Euro.
Hvilket lån man vælger kan have stor indflydelse på medlemmernes månedlige ydelse, og det skal derfor overvejes nøje, hvorvidt der er plads i økonomien til et lån med variabel rente. I alle tilfælde vil det være fordelagtigt at tage en snak med banken, og få gennemgået foreningens økonomi.
Hvor kan man henvende sig?
Nykredit
Realkredit Danmark
BRF Kredit
Andre relevante links
www.andelsboligforeninger.com
Nykredit Produktoversigt
Afdragsfrie lån Nykredit