Hvis du heller ikke gider smide penge ud af vinduet på en lejet bolig, men på samme tid ikke vil investere i en ejendom, kan en andelsbolig være vejen frem.
Det er en dyr fornøjelse at låne penge, så vær afklaret i din sag, inden du tager beslutningen om at låne penge.
Beregn hvor meget du kan låne
Ved de fleste lån til andelsboliger kan man få op til 80 % af den vurderede pris. Men i alle tilfælde vil banken tage et kig på din økonomiske situation og vurdere, hvor meget du reelt har råd til at investere.
Nordea har et tilbud, som de kalder et lånebevis. Kort fortalt betyder det, at de regner ud, hvor meget du kan låne, og udskriver det i et såkaldt lånebevis. Med beviset i hånden kan du gå på jagt efter ønskeandelsboligen og straks byde, hvis du finder den rette bolig. Du har altså overblik over dine økonomiske midler. Samtidig står du godt, hvis andre også byder på samme andelsbolig. Med lånebeviset er du nemlig troværdig, og kan dokumentere dit købeværd.
Beregn dit låns omkostninger
På mange af de store bankers hjemmesider har man mulighed for selv at beregne sine udgifter for et andelsboliglån. Dette kan give en et praj om lånets omkostninger. Men man kan også selv regne på lånets omkostninger ud fra sin egen økonomiske situation.
Den månedlige ydelse afhænger først og fremmest af lånets størrelse. Ud over det kommer der nogle opstartsgebyrer:
Stiftelsesprovision: 2 % af lånebeløbet (mindst 300 kr.)
Ekspeditionsgebyr: 600 Kr.
Tinglysningsafgift: 1.400 kr. + 1,5 % af lånebeløbet
Desuden er der andre mindre gebyrer som kan opstå i forbindelse med stiftelse af lånet. For eksempel 900 kr. i gebyr for ejerpantebrev og fremsendelse til tinglysning.
Rente
Når der er styr på oprettelsesgebyrerne, venter den egentlige udgift – nemlig rentesatsen. Denne er altafgørende for lånets samlede omkostninger. Det er ligeledes afgørende om du tager et variabelt lån, et fastforrentet lån og om hvorvidt du vælger et afdragsfrit lån eller eventuelt benytter dig af ydelsesfrie måneder (som et tilbud fra banken, hvis nogle måneder er mere økonomisk pressede end andre). Hvilken type lån du vælger afhænger af din indkomst, personlige temperament og præferencer.
Et fastforrentet lån er lettest at regne med, da man gennem hele gældsperioden har en fast månedlig ydelse. For at regne sig frem til omkostningerne for sit fastforrentede lån skal man blot tager den procentlige rentesats af sit totale lånebeløb. Hvis man så lægger opstartsgebyrerne til resultatet, har man sit låns udgift.
De gældende rentesatser kan man finde på sin banks hjemmeside.
I kan finde links til de relevante sider for beregning af lån til andelsboliger herunder.
Relevante links
Nordea: Hvor meget må din andelsbolig koste?
Danske Bank: Beregn andelsboliglån
Eksempel på beregning af kreditomkostninger på Andelsboliglån (Danske Bank)
Nykredit: Andelsboligberegner