Hvis du står og mangler penge til at betale depositum til din nye lejebolig, findes der flere muligheder for hvordan du kan få hjælp.
Før du beslutter dig til hvor du vil låne penge bør du overveje dine muligheder grundigt, og det er altid en god idé at sammenligne forskellige lån med hensyn til eksempelvis renter, afdrag og løbetid.
Lån gennem kommunen
Nogle steder er det muligt at få hjælp til betalingen af et depositum fra kommunen. De stiller dog en række krav, som du skal kunne opfylde for at komme i betragtning.
En af mulighederne for at få hjælp er for eksempel, at du er blevet skilt eller separeret og derfor skal have en billigere bolig. Du kan også få hjælp hvis der er gennemført nogle boligforbedringer ved din nuværende bolig der betyder, at depositummet må forhøjes.
Et mere generelt krav er, at du ikke kan få hjælp til betaling hvis hjælpen udelukkende ønskes fordi du vil forbedre dine boligforhold. Det betyder at kommunen ikke vil hjælpe med betalingen, hvis de vurderer at din nuværende bolig er rimelig at bo i.
Derudover er det også en betingelse, at du ikke selv kan betale depositummet og heller ikke har haft mulighed for at spare pengene op. Hvis du modtager kontanthjælp vil det ofte være ensbetydende med, at du opfylder kommunens betingelser.
I kommunens vurdering af dig indgår din lønindkomst, en evt. ægtefælles lønindkomst, dine andre indkomster, dine faste udgifter og dine lånemuligheder.
Forbrugslån
Et forbrugslån optages gennem banken. Fordelene ved denne type lån er, at du som låntager ikke skal stille nogen sikkerhed. Derudover skal du heller ikke dokumentere hvad pengene skal bruges til – som du eksempelvis skal med boliglån eller billån.
Ulempen ved forbrugslånet er at de har en forholdsvis høj rente – omkring 8-10 %.
Quicklån
I dag findes der mange udbydere på internettet som giver dig mulighed for at optage et Quicklån på helt op til 250.000 kr. På den måde kan du låne til eksempelvis depositum uden at skulle gøre det igennem banken.
Fordelene ved et Quicklån er, at du ikke skal stille nogen sikkerhed, vurderes af banken eller oplyse om hvad pengene skal bruges til. Ulempen ved Quicklånet er dog, at de har en usædvanlig høj rente – nogen helt op til 20 %.
Kassekredit
En kassekredit er en aftale med banken om, at du løbende kan hæve et variabelt beløb op til en vis grænse – som du har aftalt med banken.
Fordelen ved en kassekredit er, at du har mulighed for at hæve pengene når du har brug for dem. Modsat gælder det også, at hvis du ikke har hævet pengene, så betaler du heller ikke renter for dem – selvom de i princippet stadig er til rådighed.
En anden fordel er, at du kan betale beløbet tilbage når du vil og med din egen hastighed – der er altså ikke nogen månedlige afdrag.
Ulempen ved en kassekredit er, at den har højere renter end et typisk forbrugslån og det er derfor en dyrere løsning, hvis man er alt for længe om at betale pengene tilbage.