Hvordan får du billige lån med lav rente? – Se her


I denne artikel vil vi kigge lidt nærmere på hvad der skal til for at få billige lån med lav rente, men vi vil også prøve at dykke lidt dybere så du kan få en bedre forståelse af hvad der ligger til grund for at et lån bliver billigt eller dyrt. På den måde er du bedre rustet når du skal ud at finde et nyt lån, da du så bedre kan forberede dig på at kunne svare de rigtige ting til din bankrådgiver eller en anden form for långiver du måtte søge lånet hos.

I slutningen af artiklen vil vi kigge på et par steder hvor du har mulighed for at finde nogle af de billigere lån, men det afhænger naturligvis af hvad du skal bruge pengene til og hvor god du er til at fremlægge din sag.

At yde lån er en forretning

Den første ting som er meget vigtig at forstå er, at uanset om den der låner dig penge er en bank, et realkreditinstitut eller en anden form for långiver, så er det deres forretning at låne dig penge. Der er ikke tale om almisser og hvis du ikke betaler pengene tilbage, så er du i deres øjne ikke meget bedre end en tyv der har taget varer på hylden i supermarkedet uden at betale for dem. Det interesserer dem ikke, at du mangler pengene af den ene eller den anden grund, på samme måde som det ikke interesserer ejeren af supermarkedet, at du er sulten eller tørstig.

Vi ved, at det er svært for mange at forstå, at en bank eller låneinstitut er en rigtig forretning og at deres varer er ”penge”. De tjener deres penge ved at låne penge ud og betaler folk ikke renterne, så varer det ikke længe inden de ikke har en forretning mere.

Hvornår er renten lav og hvornår er den høj?

En af de faktorer som spiller ind på om renten er høj eller lav er den danske nationalbank. De fastsætter nogle renter ud fra nogle makroøkonomiske forhold og da bankerne låner mange af deres penge i nationalbanken, så betyder det, at de bliver nødt til at tage en højere rente på deres lån end det koster dem at låne pengene hos nationalbanken.

Det er igen ikke meget anderledes end når supermarkedet bliver nødt til at sælge varerne til en pris der er højere end den pris de giver når de køber dem hos producenten. Forskellen mellem deres købspris og deres salgspris er den profit som skal betale deres lønninger, deres lokaler, deres markedsføring, deres aktionærers udbytte og som også skal betale for det spild der altid vil være med varer der bliver for gamle eller går i stykker.

På samme måde har banken medarbejdere, lokaler, markedsføring osv. Ja banken har endda også varer som ”går i stykker” og det er her, at du kommer ind i billedet. Et lån der ”går i stykker” er et lån hvor den der har lånt pengene ikke er i stand til at betale dem tilbage. Ofte vil de hverken kunne betale renterne eller selve hovedstolen på lånet og det betyder, at banken kan lide store tab, hvis ikke de har haft mulighed for at tage sikkerhed i noget andet.

Derfor ser vi også ofte, at banken beder om en form for sikkerhed for de lån de giver. Realkreditselskaberne vil eksempelvis kun låne dig 80 procent af dit hus’ værdi, da de på den måde er mere sikre på, at kunne få sine penge tilbage hvis ikke du kan betale. Så har de nemlig ret til at sælge dit hus og få deres penge på den måde.

Renten på et lån kan man kalde långiverens vurdering af sandsynligheden for, at de får pengene tilbage. Derfor ser du også gerne, at de forbrugslån hvor der ikke skal stilles nogen form for sikkerhed for det første sjældent er på særlig store beløb, men de er også belagt med meget høje renter og gebyrer, så de er sikker på at kunne tjene de penge ind på den ene låntager som du eventuelt kommer til at tabe på den anden.

Så skal du havde fingrene i billige lån med lav rente, så gælder det altså om, at vise banken, at du er en meget sikker ”investering” og at der ikke er nogen som helst tvivl om, at de både får deres penge tilbage, men også at du løbende er i stand til at betale de renter der løber på lånet.

Rige får billigere lån

Det virker måske uretfærdigt, men folk der har mange penge vil meget ofte få lov til at låne penge billigere end folk der kun har meget få penge. Folk der er rige har ofte bevist, at de kan finde ud af at håndtere penge (derfor er de rige) og når banken kan se de evner, så føler de sig mere trygge og tør låne ud billigere. Omvendt til folk som altid mangler penge og knap kan få hverdagen til at løbe rundt, skulle betale langt højere renter på deres lån, da de på modsat vis har bevist, at de ikke er særlig gode til at passe på penge.

Men hvis du ikke lige har muligheden for at blive rig fra den ene dag til den anden, men stadig er interesseret i at finde billige lån med lav rente, så er dette vores forslag til hvad du skal gøre.

Få lavest mulig rente

Det du bør gøre er, at sætte dig ind i bankens situation. Forestil dig, at det var dine penge du skulle låne ud til en person som dig. Hvis du ikke ville låne ud til dig selv, så er sandsynligheden for at banken vil heller ikke særlig stor. Så hvis du skal låne penge ud til en person, så er her nogle ting som du sikkert ville kigge på og som banken derfor helt sikkert også vil kigge på.

Økonomisk historik

Hvis personen der skal låne penge har kunnet vise over en længere periode (12-24 måneder), at han/hun har været i stand til at lægge penge til side hver eneste måned, så viser det et økonomisk overskud og overblik. Jo mere du har været i stand til at spare op, desto mere vil banken være villig til at låne dig penge. Har du derimod en historik, hvor du bliver alt hvad du tjener hver eneste måned og måske endda bruger det inden du har tjent det, så ser du ikke ud til at være en ”sikker investering” og derfor vil du kunne forvente, at skulle betale en højere rente på lånet.

Sikkerhed i form af fast ejendom eller lignende

En anden ting som kan påvirke en rente og en person eller banks villighed til at låne penge ud er, hvis det er muligt at få sikkerhed i noget andet. Skulle du eksempelvis låne 1000 kroner til en bekendt, så ville du være mere villig til det hvis du fik ham til at underskrive en kontrakt hvor han ville overdrage sit Rolex guldur til dig hvis ikke han betale pengene tilbage.

På samme måde vil en bank også gerne have sikkerhed i noget du ejer som har en værdi. Med værdi menes ikke noget som du har betalt penge for, men derimod noget som banken vil kunne sælge og få penge ud af. De mest normale ting som en bank tager pant i er din ejerbolig, din bil eller din båd. Altså noget som repræsenterer en betydelig værdi.

Ejer du ikke noget som har værdi, så betyder det at renten på dine lån vil blive højere. Har du derimod masser af ting som har en værdi for banken, så er de mere villige til at yde billige lån med lav rente da deres penge er sikret på anden vis.

Hvad skal pengene bruges til

En sidste væsentlig ting er hvad pengene skal bruges til. Skal de bruges til at købe en ejerbolig, så kan banken også tage pant i den. Skal pengene bruges til at investere i guld, sølv eller ædelstene, så kan banken eventuelt også tage sikkerhed i dem.

Skal pengene derimod bruges til forbrug og rejser, så betyder det, at pengene straks mister deres værdi idet de forlader banken og derfor vil renten være højere. Det er også derfor at du i dag kan læse i aviserne at boliglån kan fås helt ned til 3-5 procent, mens de fleste forbrugslån stadig ligger mellem 20-40 procent + gebyrer.

Vores råd til dig

Her til slut er vores råd altså, at det at låne penge skal være velovervejet og fornuftigt planlagt. Kan du komme ned i banken med et bevis på, at du kan finde ud af at spare op over en længere periode, men et bevis for at du har nogle værdier som banken kan få sikkerhed i og hvis din plan for hvad pengene skal bruges til giver mening, så er der ikke grænser for de billige lån med lav rente som du kan blive tilbud. Men jo flere af de punkter du ikke kan leve op til, desto højere må du forvente at renten bliver. Husk på, at de driver en professionel forretning og ideen er, at den skal give overskud til deres aktionærer.

Er du i tvivl om noget af det ovenstående eller er der noget du gerne vil have uddybet, så lad os høre fra dig i kommentarerne herunder.

This entry was posted in Billige Lån and tagged , , , . Bookmark the permalink.